Danskopdrættet pattegris

Sådan ender en danskopdrættet gris i Tyskland

Selvom en gris bliver opdrættet på en dansk svinefarm, så er det slet ikke ensbetydende med, at den ender med at blive leveret til et dansk supermarked eller en dansk slagterbutik et eller andet sted her i landet. Der er nemlig en stor forretning i, at eksportere svinekød fra Danmark til andre lande i Europa, hvorfor en gris meget hurtigt kan ende i køle- eller fryseboksen i et tysk supermarked eller en tysk slagterbutik i stedet. Derfor kan du også sagtens rejse til eksempelvis Tyskland, Polen eller Storbritannien og finde svinekød, der stammer fra en dansk gris. Alle tre lande er nemlig meget store aftager af svinekød fra danske svin, hvilket et så stort land som Kina faktisk også er, selvom de selv producerer hele 140.000 tons svinekød om dagen i Kina, hvilke gør dem til den største producent af svinekød i hele verden.

Vejen fra en dansk svinefarm til et tysk supermarked

Vejen fra en dansk svinefarm til et tysk supermarked for en gris er faktisk meget simpel. De starter med at blive opdrættet på én af de mange store svinefarme, der befinder sig rundt omkring i Danmark, hvorefter de bliver sendt videre til et slagteri, når de når en vægt på omtrent 105 kilo, hvilket de gør i en alder af 5 til 6 måneder. Herefter bliver de selvfølgelig slagtet på slagteriet, hvilket eksempelvis kunne være hos Danish Crown, der er ét af de største slagterier her i Danmark. Det er først herefter, at den slagtede gris bliver sendt videre til en grossist eller en distributør i Tyskland, som sørger for at distribuere varerne til en tysk supermarkedskæde – sommetider kommer leverancen af svinekød dog også direkte fra slagteriet, men det er kun i sjældne tilfælde, da det er nemmere at sælge store mængder til en grossist eller en distributør.

Leave a comment

Skriv et svar